Vi ser meget mere, end du ser

– Sandheden om det manglende sansefilter og det usynlige energiarbejde.

​

​

Når du sidder i et lokale med en autist, oplever I to fuldstændig forskellige verdener. Det handler ikke om holdninger, men om hvordan hjernen modtager og behandler rå data.

Den neurotypiske hjerne (Det automatiske filter)

Den neurotypiske hjerne er født med et indbygget filter. Den sorterer automatisk op mod 80% af omverdenens støj, lys og visuelle indtryk fra, før det når bevidstheden. Den vælger kun de informationer, der er absolut nødvendige lige nu for at indgå i en social sammenhæng. Den lukker af for resten for at spare på energien.

Den autistiske hjerne (Datamodtageren uden filter)

Den autistiske hjerne har intet automatisk filter. Den står vidvinklet åben og modtager alt simultant. Hvert eneste lille indtryk bliver registreret som en vigtig information, der skal behandles, analyseres og lægges logisk på plads.

Når vi siger, at vi ser alt, så mener vi det bogstaveligt:

​

• Du ser en sagsbehandler. Vi ser sagsbehandleren, mønstret i tapetet bagved, den præcise placering af kaffekoppen, uret på væggen der tikker, lysstofrøret i loftet der sitrer med en svag lyd, og den mindste trækning ved sagsbehandlerens øje, når en forkert oplysning skrives ind i journalen.

• Du hører en samtale. Vi hører samtalen, men vi hører også ventilationsanlægget, en bil der gasser op ude på vejen, en kollega der taster på et tastatur i nabolokalet, og papirerne der knitrer.

• Du læser en overordnet tekst. Vi fanger øjeblikkeligt de systematiske fejl, de manglende paragraffer, de ulogiske tidslinjer og de skjulte manipulationer i akterne, fordi vores hjerne scanner data i stedet for at gætte sig frem ud fra stemninger.

Prisen for at se alt (Det usynlige energiarbejde)

At have en hjerne, der konstant kører på 100% højtryk for at sortere og strukturere denne enorme datamængde, har en høj pris. Det er det, de fleste fuldstændig overser:

​

1. Det usynlige energiarbejde: Mens den neurotypiske person kan sidde afslappet i et rum, bruger autisten store mængder mental energi på bare at holde styr på sanseindtrykkene, så systemet ikke overbelastes.

2. Kravet om lavkontekst: Fordi der i forvejen er så meget data at holde styr på, kortslutter systemet, hvis beskeder eller retningslinjer fra kommunen eller arbejdspladsen er vage og uklare. Vi har brug for den rå, usminkede sandhed og præcise rammer – ikke usynlige, sociale regler, man skal gætte sig til.

3. Batteriet drænes fuldstændigt: Når uforudsigelighed, rod eller pludselige ændringer i planen bryder rammerne, skal hjernen bruge dobbelt så meget energi på at genoprette orden. Det er derfor, man kan være fuldstændig flad og udmattet bagefter, selvom man "bare" har siddet til et møde.

At være autist handler ikke om at være sart eller asocial. Det handler om, at vi modtager virkeligheden i fuld opløsning – uden filter og uden fingerspidser imellem.