Ledsagediagnoser:
Hvilke ting følges ofte ad med autisme?

Når man har en autismediagnose (som officielt hedder DF84.0), står man sjældent med den alene. Hjernen og nervesystemet hænger nemlig sammen på en måde, hvor visse andre diagnoser og tilstande utroligt ofte flytter med ind. I fagsprog kaldes det komorbiditet, men lad os bare kalde det, hvad det er: diagnoser, der følges ad.

​

Her er de mest almindelige ledsagetilstande, og en helt enkel forklaring på, hvorfor de dukker op:

​

1. Angst og depression

Dette er desværre den absolut hyppigste gæst sammen med autisme.

​

• Hvorfor det sker: Forestil dig at skulle navigere i en verden, hvor alle andre kender de sociale spilleregler udenad, mens du selv skal gætte dig frem hver evig eneste dag. Det konstante pres, frygten for at lave fejl og den konstante overbelastning af nervesystemet gør, at hjernen til sidst går i alarmberedskab. Det er det, der udløser angst eller får systemet til at lukke helt ned i en depression.

 

2. ADHD / ADD (Opmærksomhedsforstyrrelse)

Det er ekstremt almindeligt at have både autisme og ADHD på samme tid.

​

• Hvorfor det sker: Det handler om hjernens "styresystem". Hvor autismen i hjernen elsker struktur, systemer og forudsigelighed, vil ADHD-delen i samme hjerne ofte have gang i noget nyt, have dopamin og taber let koncentrationen. Det kan føles som en konstant indre krig mellem en del, der vil have total ro, og en del, der vil have fart på.

• ​

3. Søvnforstyrrelser

Rigtig mange autister kæmper en hård kamp mod lagnet hver evig eneste nat.

​

• Hvorfor det sker: For det første har den autistiske hjerne ofte en lavere naturlig produktion af søvnhormonet melatonin. For det andet kværner hjernen løs med at bearbejde alle dagens indtryk, mønstre og detaljer, når der endelig bliver slukket for lyset. Hjernen kan simpelthen ikke finde "sluk-knappen".

 

4. Stress og udbrændthed (Autistisk burnout)

Selvom stress ikke er en psykiatrisk diagnose i sig selv, er det en kronisk tilstand for mange.

​

• Hvorfor det sker: Fordi autister bruger enorme mængder energi på at "maskere" – altså lade som om de er helt ligesom alle andre for at passe ind. Når man overskrider sine egne kognitive grænser i månedsvis eller årevis, crasher systemet fuldstændigt. Det minder om en svær depression, men er i virkeligheden total energiforladthed.

 

5. OCD (Tvangsindstillinger og handlinger)

OCD handler om at have tvangstanker eller skulle udføre bestemte ritualer for at holde angst væk.

​

• Hvorfor det sker: Autismen elsker i forvejen systemer og ritualer, fordi det skaber tryghed. Hvis verden bliver for kaotisk og uforudsigelig, kan hjernen kamme over og begynde at låse sig fast i tvangshandlinger (f.eks. at skulle tjekke ting et bestemt antal gange), fordi det er den eneste måde, hjernen føler, den kan kontrollere kaosset på.

 

En vigtig præcisering

Nogle gange kan der også opstå symptomer, som minder om andre svære tilstande – f.eks. uspecificeret psykose. Det er dog vigtigt at skelne skarpt, da en autistisk hjerne under ekstremt pres eller totalt sensorisk overload kan reagere så voldsomt, at omverdenen fejltolker det. Det handler i bund og grund om, at maskinen er overbelastet.

 

Kort sagt: Det er ikke autismen i sig selv, der gør folk syge. Det er det konstante pres ved at have en autistisk hjerne i en verden, der er indrettet til ikke-autister.