Sensoriske tømmermænd – Nervesystemets fysiologiske bakgear

Mange tror fejlagtigt, at når en social begivenhed, en arbejdsdag eller en tur i supermarkedet er overstået, så er faren drevet over. Hvis du ikke fik en nedsmeltning (meltdown) undervejs, antager omverdenen – og ofte en selv – at alt er godt, og at du er klar til næste opgave.

​

Det er en alvorlig fysiologisk misforståelse.

For en autist slutter belastningen ikke, når begivenheden slutter. Derefter rammer de sensoriske tømmermænd – den forsinkede, fysiske og mentale reaktion på, at nervesystemet har kørt i overgear og dæmpet ubehandlede sanseindtryk undervejs.

​

Hvad sker der fysiologisk i kroppen?

Sensoriske tømmermænd handler ikke om indbildning eller dårligt humør. Det er en ren fysiologisk reaktion i kroppen og hjernen:

​

• Adrenalinets faldlem: Når du er midt i det overstimulerende miljø, holder binyrene dig oppe ved at pumpe stresshormoner som adrenalin og kortisol ud i kroppen. Det sætter dig i en tilstand af "funktionsdygtighed". Først når du lander i trygge rammer, falder hormonniveauet hurtigt. Det er her, kollapset indtræffer.

• Det opsparede datakrak: Den autistiske hjerne mangler det automatiske sansefilter, som neurotypikere har. Det betyder, at du under begivenheden har modtaget 100 % af alle lys- og lydindtryk, lugte, stemninger og kropssprog. Hjernen har måttet udskyde behandlingen af disse data. Når der bliver ro, tvinges hjernen til at tygge sig igennem bjerget af ubehandlede indtryk på én gang.

 

Symptomerne: Hvordan mærkes de sensoriske tømmermænd?

Reaktionen er ofte forvekslet med fysisk sygdom eller tømmermænd efter alkohol, fordi symptomerne udløses af de samme stress- og inflammationsfaktorer i kroppen:

​

• Kognitiv lammelse: Svært ved at finde ord, svækket sprog, nedsat hukommelse og en følelse af "hjernetåge" (brain fog).

• Nedsat eksekutiv funktion: Helt enkle hverdagsopgaver – som at beslutte hvad du skal spise, lave kaffe eller tømme opvaskemaskinen – føles som uoverstigelige bjerge.

• Fysisk smerte og udmattelse: Dyb træthed i musklerne, hovedpine, kvalme, spændinger i kæber og skuldre samt uro i mave-tarm-systemet.

• Ekstrem sansefølsomhed: Ting du lige akkurat kunne tolerere i går (køleskabets brummen, dagslys fra vinduet, berøring fra tøj), føles nu som direkte fysisk smerte.

 

Tidsrammen: Respekter genopladningen

Sensoriske tømmermænd kureres ikke med en hurtig lur eller en gåtur i frisk luft.

Nervesystemets bakgear tager tid. Det kræver typisk 24 til 72 timer i total de-stimulering at nulstille et overbelastet system.

Effektiv de-stimulering indebærer:

​

1. Mørke og dæmpet lys (solbriller eller lukkede gardiner).

2. Stilhed eller støjdæmpning (støjreducerende høretelefoner/ørepropper).

3. Nul sociale krav (ingen samtaler, beskedudvekslinger eller krav om øjenkontakt).

4. Faste, forudsigelige rutiner og særinteresser, der beroliger hjernen uden at kræve ny databehandling.

 

Konklusion: Det er biologisk reparation, ikke dovenskab

Sensoriske tømmermænd er prisen, det autistiske nervesystem betaler for at præstere i et uforudsigeligt og overstimulerende miljø.

​

Hvis man overhører kroppens signal og tvinger sig selv videre før genopladningen er fuldført, bygger man et kronisk underskud op. Det er i det underskud, at hyppige nedsmeltninger, nedlukninger (shutdowns) og i sidste ende autistisk burnout opstår.

​

De-stimulering er ikke en luksus. Det er ren biologisk vedligeholdelse.