Den store løgn: Nej, autister er IKKE fødte genier

We har alle sammen set det på film og i tv-serier: Autisten, der kan tælle 500 tændstikker på gulvet på et halvt sekund, eller som er et omvandrende geni, der kan løse umulige matematiske formler.

​

Lad os slå det fast med syvtommersøm én gang for alle: Det er en myte. Det passer simpelthen ikke i virkeligheden.

​

Her skærer vi sandheden ud i pap, så alle kan forstå det.

​

Sandhed 1: Autister er IKKE omvandrende computere (Savant-syndrom)

Myten siger, at alle autister har en form for "superkraft" eller "geni-evne". Det kaldes savant-syndrom.

• Virkeligheden: Det er løgn. Savant-syndrom is ekstremt sjældent.

• Fakta: Kun omkring 10% af alle autister har savant-træk. Det betyder, at 90% af alle autister har helt almindelige evner uden nogen former for matematiske eller musikalske superkræfter. De fleste autister er helt almindelige mennesker.

 

Sandhed 2: "Aspergers" betyder IKKE, at man er pisseklog

Mange tror, at hvis man har diagnosen Aspergers syndrom, så er man automatisk det klogeste hoved i klassen eller på arbejdspladsen.

• Virkeligheden: Det er en kæmpe misforståelse.

• Fakta: At have Aspergers betyder i al sin enkelhed bare, at man har autistiske træk, men at man har en normal kognitiv udvikling. Det vil sige, at ens intelligens (IQ) ligger på 70 eller derover. Det er det samme som resten af befolkningen.

• Nogle med Aspergers er rigtig kloge, nogle ligger lige i midten, og andre har det svært kognitivt. Intelligensen fordeler sig præcis ligesom hos alle andre mennesker.

 

Hvorfor tror folk så, at vi er så kloge?

 

Når folk tror, at autister er "pissekloge", skyldes det som regel to misforståelser:

​

1. Særinteresser forveksles med høj IQ Når en autist går op i et emne, går de helt i dybden med det. De læser rå data, husker detaljer og nørder det fuldstændigt. Det handler om intens særinteresse og dybdefokus – ikke at man er født som et geni.

​

2. En ujævn profil snyder folk Autister har ofte en meget ujævn profil. Man kan være utrolig dygtig til én bestemt ting (f.eks. at finde fejl i systemer, huske tal eller analysere dokumenter), mens man har utrolig svært ved noget helt simpelt i hverdagen.

​

Kloge ord (IQ)

​

Lad os tage et helt konkret eksempel fra virkeligheden, så alle kan forstå det:

​

En person opfylder de kognitive krav til en infantil autisme, men står officielt med en atypisk autismediagnose (F84.10) på grund af gamle papirer og historik. Denne person har en målt IQ på 121.

​

En IQ på 121 er tårnhøj og ligger helt oppe i den dyre ende (blandt de øverste 10% af befolkningen). Men hvad betyder det i virkeligheden?

​

• Det betyder IKKE, at man er savant: Selvom man har en IQ på 121, har man ikke de der åndssvage film-superkræfter. Man kan ikke tælle 500 tændstikker på et splitsekund eller spille fejlfrit flygel uden at have lært det.

• Man kan være knivskarp til sit arbejde: Med en høj IQ er man måske pissegod til rå data, journaler, mønstre og til at gennemskue komplekse systemer, som andre fuldstændig overser.

• Men en høj IQ løser ikke alt: Man kan have en IQ på 121 og være super begavet, men hvis man samtidig er autist, kan hverdagen stadig ramle. Høj intelligens fjerner ikke det autistiske dræn eller sanseoverbelastningen.

 

Hvad bruger man egentlig den høje IQ til? (Maskering)

Når folk udefra hører, at en autist har en tårnhøj IQ på 121, tror de, at alt er let. Men de aner ikke, hvad den høje

intelligens rent faktisk bliver brugt til i hverdagen:

​

Den bliver brugt til at maske – hele livet igennem.

At maske betyder, at man konstant bruger sin hjerne til at analysere, efterligne og regne ud, hvordan "normale" mennesker opfører sig, så man kan passe ind og ikke skille sig ud.

​

• Hjernen kører på højtryk: Med en høj IQ har man regnekraften til hele tiden at aflæse sociale spilleregler, kropssprog og usagte forventninger i lynhurtigt tempo. Man regner simpelthen det sociale spil ud som en matematisk ligning.

• Det er et fuldtidsarbejde: Man bruger sin høje intelligens som et skjold for at overleve i en verden, der ikke er indrettet til autister.

• Prisen er total udmattelse: Selvom den høje IQ gør, at man er pissegod til at maske, så koster det usandsynligt meget energi. Når man kommer hjem, er batteriet fuldstændig fladt.

 

Så når folk siger: "Jamen, du har jo en høj IQ, hvorfor har du så svært ved helt almindelige ting?" – så er svaret simpelt: Fordi vi bruger hele vores høje IQ på bare at overleve og maske os igennem dagen.