Autister bag rattet:
Myter over for virkelighed

Der findes en stor fordom om, at autistiske mennesker ikke kan eller bør få kørekort. Tankegangen i systemet og hos mange ikke-autister er ofte: "Trafikken er uforudsigelig, så det kan en autistisk hjerne ikke rumme."

​

Men det passer simpelthen ikke. Sandheden er, at rigtig mange autister er fremragende bilister. Faktisk kan den autistiske struktur være en kæmpe fordel bag et rat – så længe man kender og respekterer sine egne kognitive grænser.

Her skærer vi myterne væk og ser på, hvordan virkeligheden hænger sammen:

​

Hvorfor autister ofte er trygge og gode bilister

Trafikken virker kaotisk, men den er i virkeligheden styret af noget, som autister elsker: Faste regler.

​

• Regelryttere på den gode måde: Autister har en naturlig respekt for lovgivning og struktur. Hvor ikke-autister ofte tager chancer, kører for stærkt eller overtræder reglerne "på fornemmelsen", holder en autistisk bilist sig typisk præcist til fartgrænserne og færdselsloven. Det gør kørslen utrolig sikker.

• Høj koncentration: Når en autist kører, er der fuld fokus på opgaven. Der bliver sjældent rodet med radioen eller siddet i egne tanker, hvilket gør reaktionstiden skarp.

 

Kend dine egne grænser – Eksemplet med motorvejen

Selvom man kører udmærket bil, kan visse trafikale situationer skabe et massivt kognitivt pres og overbelastning. Her handler det om selvindsigt og ren selvomsorg.

​

• Når presset bliver for højt: For nogle autistiske bilister er motorvejen det sted, hvor kæden hopper af. Den ekstremt høje fart, de mange biler, der overhaler i højt tempo, og kravet om at skulle aflæse mange hurtige skift på én gang, kan udløse koldsved og akut stress. Derfor vælger mange autistiske bilister konsekvent at undgå motorveje.

• Lastbil-strategien (Når farten skal ned): Hvis man absolut skal køre et sted, hvor farten ryger op over 80 km/t, kan man bruge en helt lavkontekstuel og lavpraktisk strategi: Man lægger sig simpelthen ind bag en lastbil.

• Hvorfor virker det? Lastbilen fungerer som et trygt skjold. Den holder en fuldstændig fast, forudsigelig og stabile fart. Ved at placere sig bag den, slipper din hjerne for hele tiden at skulle vurdere, om du kører for stærkt eller for langsomt, og du slipper for stressen ved at skulle overhale. Du følger bare strømmen i dit helt eget tempo.

 

Konklusionen

Autisme og kørekort udelukker overhovedet ikke hinanden. Det handler ikke om, om man kan køre, men hvordan man indretter sin kørsel, så ens nervesystem kan følge med. At kende sine begrænsninger og undgå det, der giver koldsved, er ikke et svaghedstegn – det er definitionen på en ansvarlig bilist.