Autister og dyr:
Hvorfor vi vælger pelsdyr og store dyr frem for krybdyr

Der findes en udbredt og forkert myte om, at autister bedst kan lide krybdyr, fordi de ikke laver lyde og passer ind i et koldt, logisk system. Det er skudt helt ved siden af. Faktisk har mange autister en dyb forkærlighed for pelsdyr og store, rolige dyr, mens krybdyr slet ikke er noget, man bryder sig om.

​

Det handler om den ukomplicerede og taktile kontakt, som det rigtige dyr kan tilbyde det autistiske nervesystem:

Hvorfor krybdyr fejler: Manglen på taktil feedback

​

Krybdyr, slanger og insekter tilbyder ikke den form for sensoriske og beroligende feedback, som en autistisk hjerne ofte søger. De er kolde, deres bevægelser kan være pludselige og svære at afkode, og man kan ikke opnå den gensidige, ukomplicerede kontakt. For mange føles krybdyr simpelthen for fjerne og uforudsigelige.

​

Pelsdyr som det sensoriske anker: Hunde med substans

Når autister vælger kæledyr, falder valget meget ofte på store, godmodige pelsdyr – og særligt specifikke hunderaser.

​

• Hunde med langt hår (f.eks. Golden Retriever): Langhårede hunde er et fantastisk taktilt værktøj. At lade fingrene glide gennem den bløde, tætte pels har en direkte beroligende effekt på et overstimuleret nervesystem. Det er ren de-stimulering i praksis.

• Labrador og Labrador Retriever: Disse racer er kendt for deres ubestikkelige, rolige og forudsigelige sind. En Labrador har klare hensigter, den skjuler ikke sine følelser, og den bruger intet socialt teater eller skjulte dagsordener. Det er ren lavkontekstuel kommunikation: Hvis den er glad, logrer den. Den kræver ikke, at du afkoder komplicerede, sociale undertoner.

 

De store dyr: Køer og den dybe ro

Det er ikke kun kæledyr i stuen, der trækker. Mange autister har en stor svaghed for køer.

​

• Den uforstyrrede rytme: En ko er det ultimative symbol på forudsigelighed og grounding. Den har sin helt egen faste, rolige rytme. Den tygger drøv, bevæger sig langsomt og udstråler en ubestikkelig fred.

• Det trygge nervesystem: At være i nærheden af et så stort, varmt og roligt dyr smitter direkte af på det autistiske nervesystem. Der er intet pres, ingen uventede krav og ingen kaotiske bevægelser. Det er ren, ufiltreret ro.

 

Konklusion: Det ukomplicerede bånd

Autister søger ikke det kolde og mekaniske i dyreverdenen. Vi søger det, der er ukompliceret, forudsigeligt og sensorisk beroligende. Et stort pelsdyr eller en rolig ko tilbyder et ærligt og direkte forhold uden udenomssnak, hvor man bare kan få lov til at være sig selv og finde total ro.