Vejen til erkendelsen:
Før du søger en udredning

Mange går i årevis med en indre følelse af at være anderledes, uden at vide hvor de skal placere den. Vejen til overhovedet at indse, at det kan handle om autisme, starter sjældent med kolde paragraffer. Den starter med en dyb, ofte rystende genkendelse.

​

Spejlet i "The Good Doctor" og kampen med koderne

For mit eget vedkommende startede den helt store øjenåbner foran fjernsynet. Da jeg så serien The Good Doctor, var det som at se direkte ind i et spejl. Karakteren Shaun Murphy lignede mig på en plet i sin måde at fungere og reagere på. Jeg blev fuldstændig slugt af serien, fordi jeg for første gang så min egen hjerne skildret så præcist.

​

Han spillede en karakter, der er infantil autist – og han var dybt optaget af sine kirurgiske redskaber. Det ramte mig lige i maven, for jeg havde det på nøjagtig samme måde i min opvækst. Hvor han havde sin skalpel, var min store drøm at blive tandlæge. Jeg var så intens i min særinteresse, at jeg altid gik rundt med en tandbørste på mig.

​

Men her støder den personlige virkelighed ind i systemets kyniske bureaukrati. For selvom jeg personligt lever fuldstændig op til kravene for en infantil autisme-diagnose (F84.0), så mødte jeg systemets snørklede veje. På grund af min baggrund med adoption og mine papirer fra Tyskland, endte systemet med at give mig diagnosen atypisk autisme 84.10.

​

Dette er netop den rå virkelighed: Systemets koder kigger ikke kun på, hvordan du har det i dag. De kigger på dine papirer, din dokumentation og din historie – og hvis der mangler en enkelt brik i papirarbejdet fra din tidlige barndom på grund af adoption, så ændrer systemet koden, selvom din hjerne fungerer nøjagtig som en infantil autist.

​

Tre tegn på, at din hjerne kører på det autistiske ledningsnet

Hvis du sidder med en mistanke og overvejer, om du skal gå videre til den store, officielle udredning, så prøv at

kigge efter disse tre dybe tegn i din egen hverdag:

​

• De intense særinteresser (Tandbørsten): Bliver du fuldstændig opslugt af specifikke emner, systemer eller genstande i en grad, hvor det fylder alt, og hvor du går op i detaljerne med millimeterpræcision?

• Det manglende sansefilter (Datamodtageren): Føles det, som om du modtager verden i fuld opløsning uden filter? Bliver dit batteri fuldstændig drænet af støj, lys eller uforudsigelige ændringer, fordi din hjerne skal bearbejde alt simultant?

• Behovet for lavkontekst og faste rammer: Har du brug for den rå, usminkede sandhed og præcise retningslinjer for at fungere, mens uformelle sociale spilleregler og vage beskeder giver dig totalt systemnedbrud?

 

Hvis du kan nikke genkendende til disse ting, er din mistanke solid. Men du skal vide, at vejen videre ind i systemet kræver, at du er forberedt på de benhårde krav til dokumentation, som du kan læse om herunder.