Hvorfor vi kan bryde ud i spontan og pludselig latter

Mange autistiske mennesker oplever at bryde ud i spontan eller pludselig latter, hvor omgivelserne kigger uforstående på dem, fordi der tilsyneladende ikke er sket noget sjovt i rummet. For ikke-autister kan det virke mærkeligt, men for en autistisk hjerne er den pludselige latter en helt naturlig og logisk reaktion.

​

Her er de primære forklaringer på, hvorfor det sker:

​

1. Hjernen genafspiller en indre film

En autistisk hjerne arbejder ofte meget visuelt og i detaljerede billeder. En situation, du oplever lige nu, kan øjeblikkeligt trigge et minde om en gammel joke, en sjov filmscene eller en komisk situation, du oplevede for flere år siden.

​

• Indre biograf: For dit indre blik står den sjove scene fuldstændig lyslevende og skarp. Du griner altså ikke af det, der sker i rummet omkring dig, men af den "film", din hjerne lige nu genafspiller for fuld udblæsning.

 

2. Akkumuleret stress og overbelastning (Ventil-effekten)

Når man lever i en verden, der konstant kræver højt kognitivt arbejde og social maskering, ophober der sig enorme mængder indre spænding og stress i kroppen.

​

• Den mentale sikkerhedsventil: Når trykket bliver for højt, skal kroppen af med energien. Latteren fungerer her som en ren fysisk sikkerhedsventil, der pludselig udløses for at lette det indre pres. Det har intet med humor at gøre, men er ren neurologisk afladning for at beskytte nervesystemet mod en nedsmeltning.

 

3. Forskudt forarbejdning (Delayed Processing)

Autistiske hjerner forarbejder ofte indtryk og informationer dybere. Det betyder, at en joke, en sjov kommentar eller en skæv situation, der skete tidligere på dagen (eller i går), måske først bliver færdigbehandlet af hjernen nu.

​

• Den forsinkede pointe: Først når hjernen har tygget færdig på indtrykket, falder tiøren og pointen slår igennem – og så kommer latteren dumpende, fuldstændig uafhængigt af, hvad du er i gang med lige nu.