Pårørende: Fra barn til voksen

1. Barndommen: Systemets første greb

Når dit barn diagnosticeres, møder du ikke et støttesystem – du møder et kodesystem. Det handler ikke om pædagogik, men om journalførte koder, der fastlåser dit barn i kommunens kartotek fra første sekund. Hvis du ikke kender koderne bag forældreinterviewet, mister du kontrollen over dit barns sag, før den overhovedet er gået i gang. Systemet spiser intetanende forældre råt, mens de tror, de er i gang med en åben dialog.
 

2. Ungdommen: Den skjulte koderotation

I teenageårene stiger kravene, og det er her, systemets klima bliver koldt. Når den unge presses af skoleskift og sociale krav, begynder myndighederne ofte en skjult koderotation. De forsøger i det skjulte at ændre de præcise diagnoser til uspecificerede termer for at dække over manglende ressourcer og fjerne jeres reelle støttemuligheder. Pårørende tror, det er en faglig vurdering, men det er ren systemisk manipulation, der foregår bag lukkede døre for at spare penge.
 

3. Overgangen: Det 18-årige nulpunkt

Dagen dit barn fylder 18 år, nulstilles alt. Sagen rykkes brutalt fra børne- til voksenparagraf, og alle tidligere aftaler slettes i systemets maskineri. Kommunen genovervejer dine rettigheder, og hvis du ikke er forberedt på at konfrontere dem med de rå, skriftlige fakta, bliver den unge tabt på gulvet i overgangen til botilbud eller egen bolig. Det er her, systemet for alvor lukker kassen i, hvis man ikke slår i bordet med juraen i hånden.