Hvor kommer autisme fra? Fakta om arvelighed og biologi

Når man taler om årsagerne til autisme, er det videnskabelige svar i dag meget klart: Autisme er en medfødt, biologisk og i høj grad genetisk betinget udviklingsforstyrrelse. Det har intet at gøre med opdragelse, kost eller vacciner. Det handler om, hvordan hjernens "hardware" er konstrueret fra fødslen.

​

Her er de konkrete tal og den ubestikkelige logik bag, hvorfor man fødes som autist:

​

Arvelighed: Den absolut største faktor (80%)

Når forskere undersøger store mængder data på tværs af familier og tvillinger, ser man en ekstremt høj arvelighed.

​

• Op mod 80% af forklaringen er genetisk: Undersøgelser viser, at arveligheden for autisme ligger på omkring 80%. Det betyder, at de gener, man arver fra sine biologiske forældre, bærer den absolut største del af forklaringen.

• Ikke ét enkelt "autisme-gen": Man kan ikke pege på ét specifikt gen og sige: Der er fejlen. Autisme skyldes et komplekst samspil mellem mange hundrede forskellige små genetiske variationer. De bestemmer tilsammen, hvordan hjernens netværk og radarsystem bliver kablet under graviditeten.

• Autistiske træk i familien: Fordi det er så arveligt, ser man meget ofte, at forældre, søskende eller bedsteforældre til en autist har lignende træk – uanset om de har en officiel diagnose eller ej.

 

De sidste 20%: Miljømæssige og biologiske faktorer

Når generne bærer de 80% af ansvaret, hvad er så de sidste 20%? Det kaldes i videnskaben for "miljøfaktorer", men det skal ikke forveksles med det miljø, man vokser op i derhjemme. Det handler udelukkende om biologiske påvirkninger før og under fødslen:

​

• Forældrenes alder: Jo ældre de biologiske forældre (særligt faren) er på undfangelsestidspunktet, jo højere er sandsynligheden for spontane genetiske ændringer, der kan føre til autisme.

• For tidlig fødsel: Børn, der bliver født ekstremt meget for tidligt (præmature), eller som har haft en meget lav fødselsvægt, har en statistisk højere sandsynlighed for at udvikle autisme, fordi hjernens modning er blevet påvirket i en sårbar fase.

• Biologiske forhold i livmoderen: Infektioner hos moren under graviditeten eller specifikke typer medicin kan i sjældne tilfælde spille ind som en aktiverende faktor for de gener, barnet allerede har.

 

Hvad sker der rent fysisk i hjernen?

Kort sagt fødes en autist med en hjerne, der bearbejder information fundamentalt anderledes. Hvor en ikke-autistisk hjerne automatisk sorterer "unødvendige" sanseindtryk og data fra (som en slags filter), fungerer den autistiske hjerne mere som en åben radar. Der er flere nerveforbindelser i visse områder af hjernen, hvilket betyder, at alt data – lyd, lys, detaljer og mønstre – kommer ind ufiltreret.

 

Konklusion: En medfødt kabling

Man bliver ikke autist i løbet af livet. Man fødes med det, fordi ens genetiske styresystem er kodet til at bygge hjernen på en specifik, ufiltreret måde. Det er ren biologi, og det er derfor, det er så vigtigt at indrette rammerne efter maskinen, frem for at prøve at lave kablingen om.