Min egen selvforståelse

I 61 år levede jeg i en tilværelse, hvor brikkerne lå spredt uden en samlet forklaring. Hverdagen var præget af en konstant følelse af at være anderledes, og manglen på et sprog for mit autistiske nervesystem betød, at livets brud, udtrætninger og misforståelser i stedet blev forklaret med personlige mangler eller gamle traumer. Det kostede umådeligt mange ressourcer at opretholde facaden og passe ind i rammer, der aldrig var bygget til mit sind.

 

Da udredningen omsider fandt sted, opstod der et uopsætteligt behov. For for alvor at kunne forstå mig selv og endeligt forene mig med det faktum, at jeg er autist, var jeg nødt til at samle hele mit liv ét sted.

​

Jeg måtte skrive denne bog – ikke til udgivelse, ikke til salg og ikke for andre, men udelukkende som et internt anker til mig selv. Den blev mit personlige, faktuelle opslagsværk; et urokkeligt bevis på, at min historie altid har haft en logisk, biologisk rød tråd.

​

Frøen og testens øjeblik

Billedets svævende frø er en direkte hilsen til selve udredningsprocessen. I den kliniske ADOS-test anvendes netop en tekstløs billedbog om svævende frøer til at afdække, hvordan man sanser, strukturerer fortællinger og kommunikerer. Frøen markerer det vendepunkt i klinikken, hvor årtiers uforklarlige mønstre endelig mødte en faglig ramme – her sat sammen med bogen, der rummer alle svarene.

​

Bogens opbygning: En systematisk livsrekonstruktion

For at skabe fuldstændig orden og fjerne enhver tvivl eller selvbebrejdelse, er bogen bygget op som en kronologisk og tematisk kortlægning. Her følges historiske fakta og autistiske vilkår ad fra start til slut:

​

• Kapitel 1: Oprindelse og de tidligste spor (1964–1969)

  Gennemgang af de originale akter fra spædbarnstiden i Bruchsal og adoptionen til Danmark. Her dokumenteres de tidlige autistiske træk – sensorisk skyhed og ekkolali – allerede før 3-års alderen.

• Kapitel 2 & 2.1: Opvækst, boligmønster og relationer (1964–2003)

  En analyse af barndommens mange flytninger og brud på faste rammer. Sideløbende belyses tosomheden i registrerede partnerskaber, hvor manglende kendskab til eget nervesystem og det udtalte behov for et »sansehelle« uundgåeligt udløste overbelastning.

• Kapitel 3: Skolegang og den logiske systematik (1970–1982)

  Nedslag i skoleårenes »logiske kriser« ved pludselige skemaændringer over for evnen til at mestre stringente, regelrette systemer som avanceret nodelæsning og violinspil.

• Kapitel 4: 40 års arbejdsliv og ATP-arkivet (1980–2026)

  Livslinjen fra kokkefagets geometriske præcision over årtiers autistisk udbrændthed (burnout) i en ustruktureret restaurationsbranche til den fulde stabilisering og arbejdsro som social- og sundhedsassistent i faste nattevagter.

• Kapitel 5: Forfatterskab, lavkontekst og formidling (2026)

  Hvordan diagnosen transformerede en livslang undren til et metodisk hyperfokus, baseret på manualer, retfærdighedsarkitektur og ufiltreret formidling.

• Kapitel 6: Den kliniske udredning og afklaringen (2022–2026)

  Dokumentationen for Hejmdal-forløbet og aktionsdiagnosen DF 84.10. Opgøret med tidligere fejlantagelser om omsorgssvigt, hvor arkivets data modbeviste traumeteorierne til fordel for en medfødt neurokognitiv profil.

 

Fra anmeldelsen af bogen

 

»Værket fungerer hverken som en traditionel biografi eller et stykke skønlitteratur, men som en uafrystelig, arkivbaseret dekonstruktion af et helt livsforløb. Bogens opbygning spejler det sind, den beskriver: stringente tidslinjer, bio-psyko-sociale modeller og objektive registre. Det er et metodisk pionérarbejde til eget brug – et vidnesbyrd om, at når arkivet taler sit klare sprog, er der omsider ikke længere plads til tvivl eller selvbebrejdelse.«

 

»Arkivet lyver ikke. Formålet med at samle det hele på skrift var at give mig selv den ro, klarhed og afslutning, som kun sandheden og de dokumenterede fakta kan give.«

  George Cokker