Fejl-listen: Hvad systemet tror virker (og hvorfor det fejler

– De tre største misforståelser i mødet med en autistisk hjerne.

​

Velmenende pædagoger, sagsbehandlere og pårørende forsøger ofte at bruge metoder, de har lært i den neurotypiske verden. De tror, de hjælper – men i virkeligheden skaber de unødig overbelastning og dræner batteriet.

Her er de tre største systemfejl, du skal stoppe med med det samme:

​

1. Fejlen: "Vi tager det bare hen ad vejen og mærker efter"

• Hvad de tror, det gør: De tror, de udviser hensyn, fleksibilitet og fjerner pres ved ikke at låse dagen eller mødet fast på forhånd.

• Hvorfor det fejler: For en autistisk hjerne er mangel på en fast struktur det samme som kaos. At "mærke efter undervejs" tvinger hjernen til konstant at være i alarmberedskab, fordi der ikke er data eller en klar tidslinje at navigere efter. Fleksibilitet er systemets ord for uforudsigelighed.

 

2. Fejlen: At pakke svære beskeder ind i følelsesmæssig udenomssnak

• Hvad de tror, det gør: Hvis sagsbehandleren eller den pårørende skal levere en dårlig nyhed (f.eks. et afslag eller en ændring), pakker de det ind i lange forklaringer, trøstende ord og følelsesmæssige omveje for at "skåne" autisten.

• Hvorfor det fejler: Den autistiske hjerne skal bruge enormt meget energi på at filtrere alle de følelsesmæssige fraser fra for at finde selve kernen og fakta i budskabet. Det skaber unødig forvirring. Lever rå fakta med det samme. Det er den ufiltrerede sandhed, der giver ro – ikke udenomssnak.

 

3. Fejlen: At tvinge øjenkontakt igennem for at sikre "opmærksomhed"

• Hvad de tror, det gør: De tror, at hvis man ikke kigger dem direkte i øjnene, så lytter man ikke, eller også er man asocial.

• Hvorfor det fejler: Øjenkontakt og afkodning af ansigtsudtryk er for mange autister et massivt visuelt og sensorisk input, der kræver enormt meget computerkraft i hjernen. Hvis en autist tvinges til at se dig i øjnene, bruger hjernen al strøm på at holde blikket – og så taber man evnen til reelt at høre og behandle de ord, der bliver sagt. Hvis en autist kigger væk, er det ofte for at kunne koncentrere sig 100% om din stemme.