Unge & Pubertet:
Det dobbelte belastningstryk

Puberteten beskrives ofte som en svær periode for alle unge. Men for en autist er puberteten ikke bare en følelsesmæssig omstilling – det er en fysiologisk, sensorisk og kognitiv undtagelsestilstand.

​

Når et autistisk nervesystem, der i forvejen overbelastes af en uforudsigelig verden, rammes af pubertetsforandringer, opstår der et dobbelt belastningstryk.

​

Mange forældre og fagfolk oplever, at den unge autist pludselig "falder af sporet", trækker sig helt, eller får eksplosive nedsmeltninger. Det handler ikke om "teenagetrods". Det handler om et system, der er løbet tør for kapacitet.

 

Her er de fire afgørende faktorer, der forklarer krisen i puberteten:

​

1. Det sensoriske chok (Indvendig forandring)

Autister har i forvejen en øget sansefølsomhed og manglende automatisk sansefilter. I puberteten forandrer kroppen sig indefra på en måde, den unge ikke kan kontrollere:

• Nye kropsfornemmelser: Kropsbehåring, svedproduktion, vokseværk, brystudvikling og menstruation opleves ikke bare som "forandringer", men ofte som direkte, fysisk smertefulde eller ubehagelige sensoriske forstyrrelser.

• Hormonelle udsving: Svingninger i østrogen, testosteron og stresshormoner påvirker nervesystemets regulering direkte. Det sænker sansetærsklen yderligere og øger risikoen for sensoriske tømmermænd og nedsmeltninger.

 

2. Tab af kontrol (Det uforudsigelige hylster)

Forudsigelighed, rutiner og kontrol er afgørende for, at en autist kan holde sit stressniveau nede. Puberteten er det ultimative kontroltab:

​

• Kroppen ændrer sig uden en fast køreplan eller en præcis kalender. Du kan ikke "planlægge" dig ud af, hvornår eller hvordan din krop forandrer sig.

• Når den kendte base – ens egen krop – holder op med at opføre sig, som den altid har gjort, skaber det en markant stigning i angst og kontrolbehov.

 

3. Det sociale skifte (Fra leg til komplekst teater)

Det er næsten altid i puberteten, at kløften til de neurotypiske jævnaldrende bliver uoverstigeligt stor:

​

• Skiftet i samvær: I barndommen handler venskaber primært om faste aktiviteter (spil, byggeri, strukturerede lege). I puberteten skifter det sociale samvær til ustrukturerede samtaler, at "hænge ud", flirte, antydninger og subtilt kropssprog.

• Maskeringseksplosionen: Kravet om at passe ind stiger voldsomt. Unge autister bruger faretruende mængder energi på at dekode og efterligne de andre. Det er her, skolevægring, angst og det første store autistiske burnout typisk rammer.

 

4. Seksualitet kræver kognitiv oversættelse

Neurotypiske unge lærer i høj grad om grænser, flirt og seksualitet ubevidst via sociale spejlinger. For en autist fungerer den ubevidste afkodning ikke.

​

• Behov for lavkontekst: Autistiske unge har brug for helt kontante, direkte og faglige forklaringer på, hvad der sker med kroppen, hvad seksualitet er, og hvordan man udtrykker og mærker grænser.

• Skæv modenhed: Der er ofte en markant skævhed mellem den biologiske alder og den sociale/følelsesmæssige modenhed. Det gør den unge ekstra sårbar over for grænseoverskridende adfærd fra andre – eller over for selv at overskride andres usynlige grænser ved et uheld.

 

Konklusion: Stop med at behandle det som "almindelig teenage-rebel"

Når en ung autist i puberteten ændrer adfærd, bliver isoleret eller udviser stærk modstand, er det ikke et spørgsmål om manglende opdragelse eller et ønske om at være tvær.

Det er et fysiologisk nødsignal fra et nervesystem, der er under konstant overbelastning fra både sit eget indre (hormoner og sanser) og sit ydre (øgede sociale krav).

​

Løsningen er ikke mere pres, genaktivering eller pædagogiske konsekvenser. Løsningen er skærmning, lavere krav, klar lavkontekstuel kommunikation og massiv de-stimulering.