
Det brændte batteri:
Autistisk Burnout er IKKE almindelig stress

Når en autist kollapser mentalt og fysisk, bliver tilstanden næsten altid fejltolket af læger, psykiatere og sagsbehandlere. Systemet har en tilbøjelighed til automatisk at sætte mærkaten "almindelig arbejdsstress" eller "depression" på forløbet.
Det fører til katastrofale råd.
Standardbehandlingen mod almindelig stress lyder ofte: "Du skal holde dig i gang, gå ture, dyrke motion, holde fast i de sociale relationer og gradvist trappe op på arbejdet."
For en autist i autistisk burnout er de råd den stensikre opskrift på et totalt, langvarigt og permanent systemkrak.
Hvad er autistisk burnout?
Autistisk burnout opstår ikke bare på grund af en travl periode på jobbet eller eksamensstress.
Det er den samlede, akkummulerede effekt af måneder eller årtiers uafbrudt overbelastning. Det er prisen for konstant at maskere (spille normal), undertrykke egne sansebehov, overskride egne grænser og presse et autistisk styresystem ind i en neurotypisk skabelon.
Når nervesystemet har opbrugt sine absolutte reserver, slår sikkerhedsrelæet fra. Kroppen og hjernen går i en tilstand af totalt funktionstab.
Den afgørende forskel: Stress vs. Autistisk Burnout
For at forstå, hvorfor behandlingen skal være en helt anden, må man se på de fundamentale forskelle:
-
Almindelig stress / Depression:
-
Hvad der sker: Humøret og overskuddet rammer bunden, og man kan føle sig modløs og træt.
-
Færdigheder: Kroppens og hjernens grundlæggende kabling er intakt. Når belastningen fjernes, er dine færdigheder der stadig.
-
Strategi: Genaktivering, let motion og socialt samvær hjælper ofte med at genopbygge dopamin og bryde isolationen.
-
-
Autistisk Burnout:
-
Hvad der sker: Et reelt færdighedstab (loss of skills). Nervesystemet har ikke længere strøm nok til at opretholde helt basale funktioner.
-
Symptomer: Evnen til at maskere forsvinder fuldstændigt. Sproget kan svigte eller gå i baglås, eksekutive funktioner (som at smøre en mad, gå i bad eller åbne e-boks) bryder sammen, og den sensoriske følsomhed eksploderer.
-
Strategi: Genaktivering forværrer tilstanden dramatisk. Det eneste, der virker, er en total stop-knap.
-
Genopbygningen: Sådan genstarter man et brændt batteri
Hvor almindelig stress handler om at "komme ud i verden igen", handler genopretningen af autistisk burnout om det stik modsatte: At trække sig helt tilbage og skære alt overflødigt væk.
Genopbygningen hviler på tre ubestikkelige søjler:
-
Smid masken (Nulstiling af adfærd): Det kræver enorm energi at spille normal. I en burnout-fase skal alle krav om øjenkontakt, "pænt kropssprog" og socialt teater droppes 100 %.
-
Eliminer sanseindtryk: Hjernen kan ikke sortere i indtryk. Det kræver mørke, stilhed, høreværn, blødt tøj og faste, forudsigelige rammer uden uventede afbrydelser.
-
Accepter færdighedstabet: Man kan ikke presse sig selv til at fungere. Hvis sproget eller evnen til at rydde op er væk, må man lade det være væk, indtil nervesystemet af sig selv har genopbygget en smule overskud.
Konklusion: Respekter fysiologien
Autistisk burnout er ikke en doven undskyldning eller almindelig piveri – det er en fysiologisk tilstand af akut mangel på mentale og nervemæssige ressourcer.