Forberedelse til selve udredningen: En ufiltreret manual

Når datoen for din udredning er på plads, opstår der ofte to store spørgsmål: Hvordan forbereder jeg mig, og hvordan skal jeg opføre mig?

​

Svaret på det sidste er helt enkelt: Du skal være dig selv 100 %. Du skal ikke "maskere", og du skal ikke prøve at gøre dig bedre eller dårligere, end du er. Systemet har brug for at se den ægte udgave af dig.

 

For at du ikke glemmer vigtige data undervejs, og for at hjælpe psykiateren bedst muligt, es det smartest at møde op med en struktureret mappe. Her er den præcise tjekliste til din forberedelse, både mentalt og papirmæssigt:

​

1. Papirer og eksisterende data (Hvad skal du tage med?)

Psykiateren skal bruge så mange historiske data som overhovedet muligt for at lægge puslespillet. Saml derfor følgende i en mappe:

​

• Tidligere diagnoser: Hvis du allerede har andre diagnoser (f.eks. angst, depression, OCD eller ADHD), så tag alle papirer, journaler eller epikriser med, du kan finde. Det viser, hvordan dit system tidligere er blevet tolket.

• Skole- og PPR-rapporter: Hvis du har gamle papirer fra din skolegang, udtalelser fra lærere eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fra din barndom, er det guld værd. Det dokumenterer, om de autistiske træk har været til stede i de tidlige år.

• Medicinoversigt: Tag en liste med over alt det medicin, du tager nu, eller har taget tidligere i forbindelse med din psyke.

 

2. Noter om dit liv (Lav dit eget "Arkiv")

Når man sidder under pres i en samtale, lukker hjernen ofte af, og man glemmer de vigtigste eksempler. Skriv derfor noter ned på forhånd. Særligt barndommen og ungdommen er det absolut vigtigste at få dokumenteret så detaljeret som overhovedet muligt:

​

• Barndommen (Det altafgørende fundament): Dine forældre eller pårørende vil meget ofte blive indkaldt til en samtale eller bedt om at udfylde et skema om din barndom. Men forældre ser ikke alt. Ofte opdager de ikke de indre kriser, fordi man som barn har forsøgt at passe ind. Skriv derfor alt ned, du kan huske, uanset hvor småt det virker:

• ​

  • Legede du med andre børn, eller legede du primært ved siden af dem (parallelleg)?

  • Var du ekstremt følsom over for tøjmærker, madteksturer eller høje lyde?

  • Hvordan reagerede du på skift i skoleskemaet eller uventede gæster?

  • Følte du dig som en "observatør", der kiggede på verden udefra, frem for at være en del af den?

• Havde du særinteresser, som du brugte timevis på i total isolation?

• Ungdommen (Når kravene stiger): Det er her, many autister for alvor begynder at knække, fordi de sociale spilleregler bliver mere komplekse.​​

  • Havde du svært ved at overskue de uformelle gruppeopgaver og det sociale liv i frikvartererne?

• Var du fuldstændig drænet for energi og ramt af ekstrem træthed, når du kom hjem fra skole eller gymnasiet?

• Brugte du enorme mængder energi på at efterligne klassekammeraternes kropssprog, tøjstil og talemåder for ikke at skille dig ud (maskering)?

• Voksenlivet og hverdagen i dag: Hvordan fungerer du lige nu? Skriv konkrete eksempler på, hvordan du har brug for faste systemer og rutiner for at overskue din dag, og hvad der udløser et overload.

 

3. Beskrivelse af dine kriser (Når systemet crasher)

Det èr afgørende, at psykiateren forstår, hvad der sker, når dit bæger flyder over. Det må gerne være råt og ufiltreret:

​

• Sensorisk overload og nedsmeltninger: Beskriv, hvordan du reagerer, når der er for mange sanseindtryk eller uforudsigelighed. Lukker du helt i (shutdown), eller eksploderer du i frustration (meltdown)?

• Det autistiske burnout: Hvis du har oplevet perioder, hvor du har været så ekstremt udbrændt, at du mistede evnen til helt basale ting (som at lave mad, rydde op eller overskue kontakt), så skriv det ned. Det må ikke forveksles med en klassisk depression.

 

Det vigtigste råd: Svar ærligt og lavkontekstuelt

Under selve udredningen vil du blive stillet en masse spørgsmål. Nogle af dem kan virke mærkelige eller svære at forstå.

​

• Spørg, hvis du er i tvivl: Hvis et spørgsmål er for uoverskueligt eller bredt, så bed om at få det uddybet.

• Smid filteret: Lad være med at pynte på sandheden. Hvis du har brug for at tælle trappetrin, hvis du hader øjenkontakt, eller hvis du kun spiser mad, der er sorteret efter farve, så sig det præcis, som det er. Jo mere ufiltreret du er, jo mere præcis bliver din udredning.