Sprog-manualen: Tal i ren tekst

– Eksempelsamling til pårørende, forældre og fagfolk.

Den autistiske hjerne afkoder ord som ren data. Hvis du taler i antydninger, pakker dine budskaber ind eller bruger høflighedsfraser til at skjule en ordre, kortslutter kommunikationen. Du skal sige præcis det, du mener, og intet andet.

Her er de konkrete hverdagsmønstre, du skal ændre:

​

1. Pak ikke en klar besked ind i et spørgsmål

Neurotypiske pakker ofte en opfordring eller en ordre ind i et høfligt spørgsmål. For en autist er et spørgsmål dog altid en invitation til at svare ja eller nej – ikke en besked om at handle.

• Fejlen i hverdagen: Du siger: "Kunne du tænke dig at hjælpe med at bære poserne ind fra bilen?" eller "Vil du være sød at tømme skraldespanden?"

• Hvorfor det kikser: Autisten scanner sit system og svarer sandfærdigt: "Nej, egentlig ikke," og bliver siddende. Du bliver frustreret og tror, autisten er doven eller ubehøvlet. Men autisten svarede bare korrekt på dit spørgsmål.

• Den korrekte løsning: Skær udenomssnakken væk. Sig: "Hent poserne ude i bilen nu, tak." eller "Tøm skraldespanden." Det er ikke groft; det er brugbar data.

 

2. Erstat de flydende tidsangivelser med tal

Vage tidsbegreber skaber indre uro og unødvendig ventetid i et autistisk system, fordi begreberne ikke kan placeres på en logisk tidslinje.

• Fejlen i hverdagen: Du siger: "Vi kører om lidt," "Jeg gør det lige om to sekunder," eller "Vi skal spise lige om et øjeblik."

• Hvorfor det kikser: Hvad betyder "om lidt"? Er det 2 minutter eller 20 minutter? Autistens hjerne tvinges til at stå i tomgang og vente i uvished, hvilket dræner batteriet fuldstændig.

• Den korrekte løsning: Sæt kolde tal på virkeligheden. Sig: "Vi går ud til bilen klokken 14.15." eller "Maden står på bordet om nøjagtig 10 minutter."

 

3. Stop de åbne valg (Sæt faste rammer)

At stille helt åbne spørgsmål svarer til at smide autisten ind i et uoverskueligt bibliotek af muligheder uden et indeks.

• Fejlen i hverdagen: Du spørger: "Hvad vil du gerne lave i weekenden?" eller "Hvad har du lyst til at spise i aften?"

• Hvorfor det kikser: Hjernen skal pludselig scanne alt data i hele verden for at finde et svar. Det skaber overload. Resultatet bliver ofte et frustreret: "Det ved jeg ikke."

• Den korrekte løsning: Indsnævr datamængden til konkrete valgmuligheder. Spørg i stedet: "I weekenden kan vi enten køre en tur til stranden lørdag kl. 11, eller vi kan blive hjemme. Hvad vælger du?" eller "Vil du have rugbrød eller lasagne i aften?"