Myten om ”Køleskabsmødrene” –
Da psykiatrien gav mødrene skylden

Det medicinske svigt i 1950'erne og 1960'erne
 

I årtierne efter Anden Verdenskrig stod tusindvis af forældre i både USA og Europa med børn, der opførte sig anderledes. Børnene trak sig ind i sig selv, havde svært ved det sociale samspil og reagerede voldsomt på sanseindtryk. I dag ved vi, at disse børn var autister. Men i 1950'erne mødte forældrene ikke hjælp fra systemet – de mødte en iskold anklage.
 

Børnesykiateren Leo Kanner havde i 1943 været den første til at beskrive autisme, men det var den østrigsk-amerikanske psykolog Bruno Bettelheim, der for alvor gjorde autismeteorien landskendt og dybt ondskabsfuld.
 

Bettelheim skabte og udbredte begrebet: ”Køleskabsmødre” (Refrigerator Mothers).
 

En ondskabsfuld teori uden hold i virkeligheden

Bettelheims teori var lige så simpel, som den var ødelæggende. Han påstod hårdnakket, at autisme overhovedet ikke var medfødt, biologisk eller neurologisk. I stedet hævdede han, at autisme udelukkende skyldtes, at barnets mor var kold, følelsesløs, rigid og ude af stand til at give sit barn ægte moderlig kærlighed.
 

I sin groveste argumentation gik Bettelheim så vidt som til at sammenligne mødrenes adfærd med vagterne i de nazistiske koncentrationslejre. Han påstod, at de små børn trak sig ind i autismen som et psykologisk forsvar for at overleve deres egne mødres påståede følelsesmæssige kulde.
 

De katastrofale konsekvenser for familierne

Denne fuldstændig forfejlede teori fik lov til at dominere psykiatrien i årtier, og konsekvenserne var intet mindre end katastrofale:
 

• Det dobbelte svigt: Mødre, der i forvejen kæmpede en desperat og udmattende kamp i hverdagen for at rumme og beskytte deres anderledes børn, blev mødt med systemets dybeste foragt. Systemet tog børnene fra mødrene for at putte dem i institutionel "terapi", hvilket kun gjorde traumerne endnu større for de intetanende børn.

• Placeret i skammekrogen: En hel generation af mødre blev pålagt en umenneskelig skyld og skam. De blev knust psykisk af at få at vide, at de var skyld i deres egne børns handicap.

• Systemets blinde øje: Præcis som da Hans Asperger under krigen i Wien deltog i udvælgelsen af børn til de nazistiske T4-aftaleprogrammer, viser historien om køleskabsmødrene, hvor galt det går, når de såkaldte "eksperter" lukker øjnene for biologiske fakta og i stedet lader arrogante teorier smadre menneskeliv.

Sandheden kom for en dag

Myten faldt heldigvis endegyldigt til jorden i slutningen af 1960'erne, da forskere og forældre fik bevist, at autisme er en medfødt, neurologisk forskel i hjernen. Men arrene på de mange mødre og familier, som systemet nåede at køre fuldstændig over, forsvandt aldrig.