Hvor sidder autismen i "knoppen"? (Hjernens hemmelige motorveje)

Når folk spørger: "Hvor sidder autismen henne?", tror mange, at der findes et helt bestemt lille "autisme-center" inde midt i hjernen, som man bare kan pege på. Men sådan fungerer det slet ikke. Autismen er ikke en enkelt knap – det er en helt anden måde, hele hjernen er kablet på.

Hvis vi skal kigge ind i knoppen, handler det i virkeligheden om tre store områder, der fungerer anderledes:

​

1. Ledningsnettet: De vilde lokale veje mod de brede motorveje

Prøv at forestille dig hjernens nervebaner som veje, der sender informationer rundt.

• Den typiske hjerne: Har anlagt store, brede motorveje. Den er lynhurtig til at grovsortere og sende de store linjer afsted, mens de små biveje hurtigt bliver luget væk. Den filtrerer automatisk unødvendige detaljer fra (som f.eks. lyden af køleskabet eller mærket i nakken på trøjen).

• Den autistiske hjerne: Har færre store motorveje, men til gengæld et gigantisk, hyper-effektivt netværk af små, lokale veje. Der er ekstremt mange forbindelser lokalt i de enkelte områder af hjernen. Det betyder, at vi fanger alt – hver eneste lille detalje, lyd, synsindtryk og mønster bliver bearbejdet på fuldt tryk. Det giver os vores fantastiske detaljesans, men det er også derfor, "trafikken" i hovedet hurtigt kan sande til (sensorisk overbelastning).

 

2. Sorteringskontoret (Amygdala)

Dette er hjernens alarmcentral og følelsesmæssige sorteringskontor. Det er her, hjernen bestemmer, om noget er farligt eller ligegyldigt.

• Hos autister kører Amygdala ofte i højeste gear. Fordi hjernen ikke automatisk filtrerer baggrundsstøj og uventede ændringer fra, oplever alarmcentralen verden som langt mere intens og kaotisk. Det er derfor, en uventet flytning af hylderne i Lidl eller en forkert kaffekrukke fysisk kan føles som en stressende situation – sorteringskontoret råber simpelthen "ALARM!" over detaljer, som andre slet ikke opfatter.

 

3. Frontallappen (Prefrontal Cortex): Direktørens kontor

Helt oppe bag panden sidder hjernens "direktør" (pande- og præfrontalbarken). Det er her, man planlægger, skifter opgaver, husker ting på kort sigt (hvor hippocampus også hjælper til) og styrer impulser.

• For en autist arbejder direktøren på en helt anden måde. Vi bruger utroligt meget energi på bevidst at planlægge ting, som andre gør på automatpilot. Til gengæld er direktørens kontor hos os fuldstændig genialt til at gå i "hyper-fokus", når vi nørder en særinteresse. Når vi først går i gang, arbejder direktøren mere intenst og koncentreret end nogen anden.